Knud 3. Hardeknud

Knud 3. Hardeknud, søn af Knud den Store og Emma, konge af Danmark 1035-1042 og af England 1040-1042. Hardeknud, som vel er den sidste danske vikingekonge, starter sin karriere som 19-årig, hvor han er anfører for en flok vikinger, der mod betaling arbejder i området omkring Konstantinopel. Da faderen, Knud den Store, dør i 1035, har Hardeknud allerede været medkonge i fem år. Englænderne vælger Knuds søn af første ægteskab, Harald Harefod til konge. Og i Norge har Magnus den Gode taget magten. Heller ikke svenskerne ønsker Hardeknud til konge, og Hardeknud vælger ikke at gøre krav gældende. I de følgende år ligger Hardeknud og Magnus i krig med hinanden. Ved fredslutning i 1038 aftales, at den længstlevende skal arve den andens rige.

I 1040 dør Harald Harefod, og Hardeknud rejser til England, hvor han hyldes ved ankomsten og vælges til konge. En af hans første handlinger er efter sigende at fjerne liget af Harald Harefod fra Westminster Abbey og smide det i en mose. Han bliver hurtigt upopulær på grund af de høje skatter, han indfører. Hardeknud dør under et bryllup i London den 8. Juni 1042. Han bliver som sin far begravet i katedralen i Winchester. Han bliver aldrig gift og efterlader sig ingen børn.